Uganda

Uganda er en sand perle af et land, som ligger midt i Afrikas frodige hjerte omgivet af den skønneste natur og de smukkeste søer. Selvom Uganda ikke er en ligeså kendt rejsedestination, som nogle af Afrikas andre lande, så er Uganda et mindst ligeså dejligt land, fyldt med spændende oplevelser og aktiviteter. På en rejse til Uganda kan man eksempelvis opleve verdens kraftigste vandfald, Murchison Falls, Afrikas højeste bjergkæde, Rwenzori Mountains og hvis man er heldig, de sjældne bjerggorillaer, som er Ugandas helt store turistmagnet. Derudover kan man i den smukke Queen Elizabeth nationalpark se de kendte dyr fra savannen, heriblandt elefanter, løver, leoparder, zebraer, bøfler og flodheste. Uganda er altså uden tvivl landet, du skal opleve, hvis du ønsker smukke natur- og dyreoplevelser for alle pengene.

Afrikas venligste land

Uganda har et ry for at være Afrikas venligste land, og det er med god grund. Uganderne fremstår altid som høflige, venlige og imødekommende mennesker, som gerne hilser fremmede velkommen med et stort smil, uanset hudfarve og nationalitet. Ugandas ry for at være Afrikas venligste land, stammer til dels fra landets tradition for gæstfrihed overfor befolkningens kulturelle forskelligheder. Derudover så skyldes det til dels også landets generelle lave kriminalitet og chikanering mod turister. Uganda er derfor et relativt trygt og sikkert land at rejse til og derfor et oplagt rejsemål, hvis du vil opleve det smukke Afrika på helt tæt hold.

Naturen i Uganda

Uganda er et forunderligt land fyldt med de frodigste naturlandskaber blandet med en overflod af spændende vilde dyr. Her kan bl.a. opleves vilde løver på de åbne sletter, chimpanser i regnskovens åbne skov, flodheste og krokodiller ved kanalerne, for ikke at nævne de sjældne bjerggorillaer i de tågede bjerge og de mere end 1.000 forskellige fuglearter. Uganda er altså bestemt være en af de bedste safaridestinationer med så imponerende dyre- og naturomgivelser, som landet byder på.

Derudover kan du se og opleve den mægtige og spektakulære Nil, som flittigt danner baggrund for det kommercielle white-water rafting. Dernæst er der Rwenzori bjergkædens snedækkede bjergtoppe, som er uimodståelig for enhver bjergbestiger, samt Virunga vulkanerne, som ligeledes er baggrund for en dejlig vandretur gennem det vidunderlige bjerglandskab.

Uganda byder også på mere rolige og idylliske omgivelser ved de små øer i den smukke Victoria sø, samt de andre utallige søer i skovkanterne. En safari tur til Uganda er altså på mange måder en helt vidunderlig oplevelse, som byder på en unik sammensætning af skove, bjerge, søområder, og den vilde savanne fyldt med spændende dyr. Har du planer om en rejse til det vidunderlige og vilde Afrika, så må du altså ikke gå glip af Afrikas sande perle, Uganda.

Nationalparker i Uganda

Murchison Falls

Murchison Falls nationalpark er Ugandas største og ikke mindst smukkeste nationalpark. Nationalparken dækker over et område på 3893 km2 i den nordlige del af Uganda, og er opkaldt efter det vidunderlige vandfald Murchison Falls, som løber ud i den mægte Nil. Dette vandfald er uden tvivl et af nationalparkens højdepunkter. Selve nationalparken danner grund for en overflod af vidunderlige vilde dyr og fuglearter. Her er der rig mulighed for at komme på spændende udflugter, med mulighed for at udforske området, spækket med spektakulære natur- og dyreoplevelser.

Rwenzori Mountains

Rwenzori bjergene finder du i det vestlige Uganda langs grænsen til Congo. De snedækkede bjergtoppe når helt op i en højde af 5.109 m, mens de lavere skråninger er beriget med frodige skovområder. Dette bjerglandskab er helt fantatsisk til vandreture i skove og bjergområderne. I området omkring Rwensori bjergene, som i øvrigt er anlagt som nationalpark, bliver der dagligt arrangeret vandre- og klatreture, hvor de lidt mere erfarne klatrere bl.a. har mulighed for at bestige den højeste bjergtop Margherita. Der er dog også mulighed for at komme på vandretre, som ikke er helt så udfordrende. Der er desuden også gode muligheder for at se på fugle, da områder indeholder mere end 195 forskellige fuglearter.

Mgahinga Gorilla

Mgahinga Gorilla er Uganda’s mindste nationalpark, men ikke desto mindre er det en af de absolut flotteste og mest sceniske nationalparker landet har at byde på. Mgahinga Gorilla ligger i det sydvestlige hjørne af Uganda og indeholder bl.a. tre udslukte vulkaner, som skaber en helt unik kulisse i dt smukke naturlandskab. Her er de sjældne bjerggorillaer uden tvivl nationalparkens absolutte hovedattraktion. Derudover kan der også opleves bøfler, leoparder, elefanter og mange andre dyr, samt et utal af fascinerende plantearter.

Queen Elizabeth

Queen Elizabeth er en af Uganda’s mest populære nationalparker og samtidig også en af de mest sceniske. Queen Elizabeth nationalpark strækker sig fra bunden af Rwenzori bjergene i nord langs Lake Edward søen til den fjerne Ishasha flod i syd. Parken har et stort udvalg af muligheder for overnatning, der passer til enhver pengepung og smag. Dette giver de besøgende mulighed for at vælge den perfekte base til at starte dagen med en vidunderlig udflugt allerede fra tidlig morgen. I Queen Elizabeth nationalparken kan du bl.a. komme på bådture, vandreture i skoven, opsøge chimpanser og se alle de spændende vilde dyr, samt mere end 600 forskellige fuglearter. Her er der lidt for enhver smag, så alle i familien kan være med.