Udenrigsminister Lene Espersen har under et besøg i Kenya lovet det østafrikanske land Kenya regering at hjælpe med at styrke kystvagten i det indiske Ocean ud for Kenya for at komme pirateriet til livs.
Pirateri truer Kenyas økonomi og rammer også de danske rederier hårdt. Kenya har bedt om hjælp til selvhjælp, og her vil vi gerne hjælpe, siger Lene Espersen.
Præcis hvordan det skal ske, er endnu ikke besluttet. Men pengene bliver taget fra den såkaldt globale ramme under forsvarsforliget på 50 millioner kroner.
Danmark kunne hjælpe til med træning til løsning af kystvagtsopgaver og bidrage til bedre udveksling af informationer fra forskellige myndigheder til lands og til vands. Vi har meget brug for Kenya i kampen mod pirateri, siger udenrigsministeren.
Hun mødtes under sit besøg med såvel Kenyas udenrigsminister, George Saitoti, som Kenyas forsvarsminister, Yusuf Haji, der begge har kampen mod pirateri højt på deres dagsorden.
Lene Espersens besøg i Kenya falder også sammen med, at FN’s Sikkerhedsråd tirsdag aften drøfter en helt ny rapport om, hvordan man skal komme pirateriet til livs.
Behov for strategi
- Rapporten peger overordnet på behovet for en samlet Somalia-strategi. Det gør vi også i vores Somalia-strategi. Den eneste langsigtede løsning er at hjælpe Somalia med at etablere stabile statslige strukturer, siger Espersen.
Men på kort sigt er retsforfølgning af pirater et helt centralt element i kampen mod pirateriet.
- Udfordringen er, som rapportens forfatter Jacques Lang påpeger, ikke alene retsforfølgningen, men også afsoningsspørgsmålet, siger Espersen og fortsætter.
- Derfor vil Danmark gennem FN bidrage til at renovere fængsler i de somaliske regioner Somaliland og Puntland