De fem bedste safarirejser i Afrika

Rejs på Safari Rejse til Afrika og tilbring dagne med at se løver, giraffer, flodheste, elefanter, næsehorn og zebraer er en uforglemmelig oplevelse, og for mange er Safari rejsen til de afrikanske stepper så fantastisk, at de kommer igen for at opleve mere. Også selvom rejserne til Afrika ikke er helt billige.

Telegraph Travel har bedt en række Afrika eksperter om at give deres bud på de bedste safarirejser i Afrika.

Duba, Botswana

Er løverne i dette område større end i resten af Afrika? Det mener Telegraph Travels skribent i hvert fald, og han anbefaler derfor, at man tager til Duba for at se de fantastiske dyr. Løverne i området ved Okavango Delta jager også om dagen, så det er ikke helt ualmindeligt, at turister får lov til at se, hvordan de mægtige løver sætter tænderne i en bøffel efter en intens kamp.

Filminstruktører og National Geographic-producere Dereck og Beverly Joubart har boet i området i et årti, og de har lavet en film om kampen mellem de store løver og bøfler.

Man kan bl.a. bo på Duba Plains Camp, som ligger i et roligt og privat reservat.

Safari rejser til Kruger i Sydafrika

Safari i Kruger National Park er nærmest et must at se, når man befinder sig i Sydafrika og vil opleve ”The Big Five”. Den sydlige del af Kruger er domineret af eksklusive, dyre luksushytter, som tilbyder gourmetmad, gode vine, fine guider og en god mulighed for at opleve ”de fem store” – nemlig løve, leopard, næsehorn, den afrikanske elefant og kafferbøffel.

Men er man til mindre turistede områder og lidt anderledes oplevelser, kan man i stedet rejse til den nordlige del af Kruger National Park, råder Telegraph Travels skribent.

Her kan man f.eks. bo på Parifu Camp, hvor der kun kan bo mellem 80-100 gæster. Mangfoldigheden af dyr og fugle i området skulle være eminent.

Ruaha National Park, Tanzania

Ifølge Telegraph Travels skribent er Ruaha et meget uspoleret sted, hvor det vilde dyreliv ikke er blevet ødelagt af menneskers indblanding. Skribenten mødte på sit ophold på Mwagusi Camp en amerikaner, der udtalte følgende:

”Jeg har været her to dage, og jeg har allerede set tre geparder, to leoparder og gud ved, hvor mange løver.”

Området gløder især lige før solnedgang, hvor skribenten under sit ophold oplevede at se fem hanløver, der langsomt slæbte sig igennem det lange græs. Løverne blev omkring hytterne hele natten, beretter den begejstrede skribent.

Læs mere her.

Maasai Mara, Kenya

Er man helt vild med de store kattedyr, er dette stedet at tage hen. Her kan man én dag se en leopard lege i et træ og den næste dag opleve en flok løver. BBC har bl.a. optaget programmer om de store kattedyr i området, og ifølge skribenten er der næsten garanti for, at man ser kattedyr på sit ophold her.

Den bedste tid at besøge området er fra juli, hvor migrationen af gnuer og zebraer ankommer i så store tal, at man slet ikke kan forstå det. Det er en meget populær attraktion for turister, og det skulle være en fantastisk oplevelse.

Når man ikke er på udkig efter gnuerne, kan man i stedet tage en køretur på savannen og se en zebra eller måske en stor gruppe elefanter. Mulighederne er mange.

Man kan f.eks. bo på Kicheche Bush Camp, som skulle være et dejligt sted.

Læs mere her.

The South Luangwa, Zambia

Det er ikke det mest smukke sted på jorden, der kan være op til 40 grader varmt, og vegetationen i området er voldsom. Men det er her, man kan få lov til at opleve et bredt udsnit af dyrene i Afrika, og det er her, de bedste guidede vandreture er.

Gæsterne går nogle timer hver eneste dag, og man lærer om alt, hvad der rører sig af dyr, på ruten.

Det er nogle hårde vandreture, men man får til gengæld en helt unik oplevelse, hvor man kan lure på krokodillerne i vandkanten og høre elefanterne rumle, når de vandrer af sted på savannen.

Det er ikke et sted for de personer, der vil have luksus og spabad. Men det er et uspoleret og særligt sted at opleve Afrika vilde dyreliv.

Læs mere om de særlige vandreture her.

LÆS OGSÅ: Trængsel ved truget i Afrika

This entry was posted in Nyheder. Bookmark the permalink.