Fakta om Malaria i Kenya

Malaria en af verdens største dræbere
Giv fire myggenet som gave – og du er med til at beskytte op til 10 mennesker mod malaria. Et myggenet i huset holder nemlig både dem, der sover under det, beskyttet – og så jager det myggene lidt længere væk.
Det koster 200 kroner at give fire myggenet til Afrika.

Børnene dør af malaria
Læs casehistorie fra det nordlige Uganda.

Ambassadør for Røde Kors
Wilson Kipketer har selv haft malaria og er ambassadør for Dansk Røde Kors’ indsats for at bremse malaria i det østlige Afrika. Læs om Kipketers oplevelser med sygdommen.
Malaria koster hvert år livet for knap en million mennesker og det er særligt gravide og børn under fem år, der bukker under for sygdommen. Men det er både nemt og billigt at undgå den dødelige sygdom – myggenet, vejledning og hurtig behandling er løsningen.

Hvert år dør knap en million mennesker af malaria og i 2009 vil omkring 300 millioner mennesker over hele verden blive ramt af den dødelige sygdom. Men med få midler er det faktisk muligt at nedbringe dødeligheden markant.

Malaria dræber to børn i minuttet
Det er stik fra malariamyggen, der giver malaria. Myggen lever både i Afrika, Asien og Mellemamerika, men 86 procent af alle malariatilfælde rammer på det Afrikanske kontinent. Det skyldes blandt andet, at mange mennesker ikke har råd til at købe myggenet og medicin til behandling, hvis de først er blevet syge. Det betyder. at der hver dag dør knap 3.000 børn af malaria, der ellers er både nem og billig at behandle.

Myggenet formindsker risikoen
Malariamyggene stikker kun efter mørkets frembrud. Derfor er et myggenet over sengen en af de mest effektive måder at forebygge smitten på. I områder, hvor befolkningen bruger myggenet, er der kun 1/3 så mange tilfælde af malaria. Siden 2002 har uddeling af myggenet og vejledning om malaria til indbyggerne i malariaområderne, betydet at 17.500 millioner mennesker er blevet beskyttet mod malaria og 290.000 mennesker har undgået at dø af malaria.

Røde Kors uddeler millioner af myggenet
Det kan være svært at betale for et myggenet, hvis man i forvejen kun lige har til dagen og vejen. Derfor uddeler Røde Kors millioner af myggenet – blandt andet til befolkningen i Kenya, Niger og Uganda.

Fakta om Malaria

Hvert år dør knap en million mennesker af malaria. Det er hovedsagligt born under fem år, der dør af sygdommen.

I 2009 vil knap 300 millioner mennesker få malaria.

Malaria truer 40 procent af jordens befolkning. Det svarer til tre milliarder mennesker i 109 lande.

Hvert minut dør et barn af malaria.

86 procent af malariatilfældene rammer på det afrikanske kontinent.

Børn under fem år og gravide kvinder er mest sårbare over for malaria.

Malaria koster hvert år de afrikanske lande 12 milliarder dollars i udgifter til sundhedsvæsnet og til familierne. Derudover kommer de mange milliarder som landene mister i økonomisk vækst, når indbyggerne dør.

Det er billigt og nemt at forebygge og behandle malaria. De mest effektive midler er myggenet, myggespray og –balsam, forebyggende behandling af gravide, adgang til behandling indenfor 24 timer efter symptomerne er kommet.

Der findes i øjeblikket ikke en vaccine mod malaria.

This entry was posted in Kenya Nyheder. Bookmark the permalink.