Grundfos etablere virksomhed i Kenya der skal levere soldrevne vandpumper

Kenya har Grundfos etableret en virksomhed, Grundfos Life Link, der skal sælge soldrevne vandpumper til afrikanske landsbyer. Pumperne og teknologien er udviklet til det afrikanske marked, og forretningskonceptet består i, at pumpeanlæggene sælges til landsbyerne, som finansierer dem via en lokal mikrofinansieringspartner. Kunderne betaler for vandet via mobiltelefonen, og når anlægget er betalt, hvilket sker i løbet af cirka fem år, er det landsbyerne, der ejer pumperne. Det fremtidige overskud fra salg af vand kan landsbyerne bruge til at investere i for eksempel skoler, veje og lignende.

Grundfos Life Link er et typisk eksempel på konceptet Bottom of the Pyramid. Det er produkter og ydelser, der er udviklet specielt til de forbrugere, der lever for under to US dollars om dagen og derfor udgør bunden af den sociale pyramide.

Ideen bag konceptet er, at de fattige ikke skal opfattes som klienter, men som forbrugere. Dermed kan virksomhederne skabe et nyt marked og samtidig bidrage til at forbedre levevilkårene for de fattige. Konceptet bygger således på en win-win situation.

This entry was posted in Kenya Nyheder. Bookmark the permalink.