Gymnasieklasse skal til Tanzania i Afrika

Når ens studieretning hedder Global Finans og er den eneste af sin art i Danmark, er der ingen grund til at tænke småt.

Så hvor andre gymnasieklasse vælger at tage på studietur inden for Europas grænser, har 2.g fra Roskilde Handelsgymnasium planer om at rejse til Tanzania i Afrika til efteråret.

det er dog ikke billigt at rejse til Tanzania men eleverne kom tirsdag morgen væsentligt tættere på målet, da repræsentanter fra Nordea Roskilde dukkede op i klasselokalet med beskeden om, at Nordea-fonden har imødekommet klassens ansøgning om et rejselegat på 10.000 kroner.

I deres ansøgning til Nordea-fonden skriver eleverne, at studierejsen skal give dem faglig indsigt i den finansielle branche i Tanzania, herunder yderligere indsigt i mikrofinansiering. De skal blandt andet besøge en landsdækkende finansiel virksomhed, CRDB Bank, for at få yderligere indblik i det, at drive finansiel virksomhed i et u-land som Tanzania.

This entry was posted in Tanzania Nyheder. Bookmark the permalink.