Rift Valley

Rift Valley, Den Østafrikanske Rift, 5500 km lang geologisk struktur i Kenya Østafrika dannet i forbindelse med strækninger i jordskorpen. Riftsystemet begynder i Lake Abbe i Afar, Etiopien, løber gennem Den Etiopiske Riftdal, deler sig i en øst- og en vestlig gren i Kenya, samles i Malawisøen for endelig at klinge ud i en række forkastningszoner i Mozambique syd for Zambezifloden

Great Rift Valley

Great Rift Valley

Lake Baringo
Lake Bogoria
Lake Logipi
Lake Naivasha
Lake Turkana

     Flere søer markerer Rift Valley forløb. I den østlige gren ligger fra nord mod syd bl.a. Turkana, Baringo, Nakuru og Naivasha, hvoraf flere er af vulkansk oprindelse, dannet som calderaer eller kratersøer. Desuden forekommer der her saltsøer som fx Lake Natron. I en stor bue uden om en hævet blok, der er svagt skålformet med Victoriasøen i den centrale del, forløber den vestlige rift mod syd med en række store søer, Albert, Edward, Kivu og Tanganyika.

Rift Valley-systemet er dannet i løbet af de seneste ca. 25 mio. år i et komplekst system af normalforkastninger, som dannede en lang række mere eller mindre udprægede gravsænkninger. De hævede randzoner danner et ungt eroderet højland, mens dalbundene er plane og i takt med indsynkningen akkumulationsområder for store mængder vulkanske og sedimentære aflejringer.

Det Røde Hav og Jordandalen danner riftens naturlige forlængelse mod nord, og gennem Djibouti og Adenbugten forbindes systemet med det midtoceaniske riftsystem i Carlsbergryggen i Det Indiske Ocean.

Rift Valley er flere steder især i Kenya meget markant, hvor den er op til 80 km bred og har 800 m høje stejlskrænter. Disse såkaldte escarpments har været en alvorlig hindring for vej- og jernbaneanlæg; bl.a. var bygningen af jernbanen fra Nairobi til Victoriasøen i 1902 en betydelig ingeniørmæssig bedrift.

Flere områder i Rift Valley er ganske frugtbare, og visse lokaliteter har bidraget med vidnesbyrd om menneskehedens tidligste oprindelse, bl.a. Olduvai i Tanzania og Omo og Hadar i Etiopien.