Zebra

Zebraerne lever i store flokke på savanner som Masai mara i Kenya. Det er en generel holdning, at zebraer ikke kan tæmmes, men der findes en undtagelse i form af danske Anne Sofie Westergaard, der har haft held til at tæmme en zebra ved navn ZigZag.

Zebraerne er kønsmodne efter 2½-3 år. De er drægtige i 13 måneder og får 1 føl. Fødselsvægten er ca. 30 kg, og føllet dier i ca. 1 år.

En Zebra kan blive 25-30 år.

Zebra er lyse med mørke tværstriber. De har lange ører, opadstående manke og små hove. Hver art kendes på stribernes mønstre. Striberne er sorte eller mørkebrune på hvid bund, hos føllene er de dog lys rødbrune. Steppezebraen kan bl.a. kendes på, at der er “skyggestriber” i de hvide striber. Zebraen vejer ca. 250 kg. Den måler 240 cm i længden og 125 cm i skulderhøjde

Zebraer er et flokdyr. De lever i småflokke på op til ca. 16 medlemmer, 1 hingst med hopper og deres føl. Når en hingst bliver kønsmoden, bliver den jaget ud af flokken af sin far. Hingste uden flok kan finde sammen i ungkarleflokke eller leve alene. Hingstene kan finde på at kidnappe hopper fra andre flokke, og unge hopper er mere tilbøjelige til at blive kidnappet end ældre hopper.

Hingstens opgave (ud over at stjæle hopper fra hinanden) er også at forsvare flokken mod løver og hyæner. Man har eksempler på, at et spark fra en zebra har slået en plettet hyæne ihjel. Men også zebraens bid kan være farligt. Hingsten har tydeligt kraftigere hals end hoppen med henblik på bedre at kunne slås mod de andre hingste.

Det er meget vanskeligt at træne en zebra til ridning eller til at trække en vogn, men der er eksempler på at det er gjort. I filmen Fartstriber blev der redet på en rigtig zebra.

Se mere

Zedonk hvis forældre er zebra og æsel, bor på Nairobi Animal Orphanage