Fakta om Tanzania

Tanzania er et land i Afrika.

Tanzania er kendt for Migration safari rejser til Serengeti nationalpark

Den nordøstlige del af Tanzania er bjergrig og inkluderer Meru og Kilimanjaro, som begge er uddøde vulkaner. Kilimanjaros naturlige skønhed, som desuden er Afrikas højeste punkt, tiltrækker sig tusindvis af turister hvert år.

Vest for disse ligger Serengeti nationalpark, kendt for sin årlige migration af millioner af gnuer, desuden store mængder af løver, leoparder, elefanter, næsehorn og afrikanske bøfler. Nær parken ligger Olduvai-ravinen hvor mange af de ældste hominid–fossiler og genstande er blevet fundet.

Videre mod vest ligger Victoriasøen på den kenyansk–ugandisk-tanzanianske grænse. Dette er den største indsø i Afrika og er traditionelt udpeget som Nilens kilde. Sydvest for denne separerer Tanganyikasøen Tanzania fra Den Demokratiske Republik Congo.

Tanzania grænser til Kenya, Uganda, Rwanda, Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Zambia, Malawi og Mozambique.

Fra 1880′erne til 1919 indgik fastlandsdelen i den tyske koloni Tysk Østafrika. Efter det tyske nederlag i 1. verdenskrig blev området overdraget til Storbritannien, hvor det forblev til uafhængigheden i 1961. Tanganyika og Zanzibar blev i 1964 forenet til Den forenede republik Tanganyika og Zanzibar, senere omdøbt til Tanzania.

Hovedstaden i Tanzania blev i 1996 flyttet fra Dar es-Salaam til Dodoma, men mange regeringskontorer findes stadig i Dar es-Salaam.