Bestigning af Kilimanjaro

Mount Kilimanjaro

Mount Kilimanjaro

Kilimanjaro blev besteget første gang den 6. oktober 1889 af Yohanas Kinyala Lauwo (leder af en militærcamp i Marangu), Hans Meyer (tysk geolog) samt østrigeren Ludwig Purtscheller.

Der er ikke tale om nogen teknisk vanskelig bestigning at bestige det højeste punkt på Uhuru Peak, snarere en yderst strabadserende trekkingtur, omend den indeholder udfordringer, som man ikke skal ignorere. Højden på 5.895 m bringer bestigerne op i højder, hvor der er risiko for højdesyge, og en meget væsentlig del af dem, som opgiver bestigningen, gør det netop på grund af højdesygen. Der er ikke længere noget endeligt tal på antallet af bestigninger, men Uhuru Peak på Kilimanjaro er gennem årene blevet besteget af flere tusinde klatrere og vandrere.